OM MIG
Jeg er født i Brasilien, men har boet det meste af mit voksne liv i Danmark. Her har jeg uddannet mig, skabt mit liv og fundet en stor glæde i at arbejde med mennesker. Jeg føler mig dybt taknemmelig for at kunne bo og arbejde i dette smukke land, som i dag føles som mit hjem.
Min tilgang til kroppen er holistisk, og med Body SDS har jeg fået redskaber til at støtte mennesker i at skabe varige forandringer i deres helbred og liv.
Mange kommer med fysiske symptomer, som ofte har rod et helt andet sted end dér, hvor de mærkes.
Jeg arbejder særligt med nervesystemet, da det har en afgørende betydning for, hvordan kroppen har det. Når nervesystemet står fast i alarmberedskab – ofte som følge af traumer, stress eller begrænsende overbevisninger – kan det give langvarige spændinger, stress eller angst. Disse tilstande skal forløses gennem kroppen, før de kan slippe sit greb.
I behandlingerne bruger jeg forskellige teknikker – og jeg lærer dig også selv at bruge dem – så du kan berolige og regulere dit nervesystem.
Alle behandlinger tager udgangspunkt i din aktuelle tilstand og foregår altid med respekt for dine ønsker, grænser og behov.
Ingen behandling er ens. Nogle gange arbejder jeg direkte med kroppen, andre gange mere nænsomt med de finere lag af nervesystemet, energien og de følelser, der viser sig undervejs – eller en naturlig blanding af det hele. På den måde bliver hver session en rejse ind i det, der kalder på opmærksomhed og længes efter forløsning netop nu.
Mit arbejde udspringer af, hvem jeg er – et menneske med omsorg og respekt for andre. Jeg hjælper mine klienter med de udfordringer, de mærker her og nu, men ser det som mindst lige så vigtigt at støtte dem i at forebygge og skabe balance på længere sigt. For mig handler det om at give kroppen og mennesket de bedste betingelser for at trives.
Mange kommer med fysiske symptomer, som ofte har rod et helt andet sted end dér, hvor de mærkes.
Alle behandlinger tager udgangspunkt i din aktuelle tilstand og foregår altid med respekt for dine ønsker, grænser og behov.
Uddannelser:
Akupunktur uddannelse i Danmark – under uddannelse
Somatic Experiencing terapeut – færdiguddannet i 2024
Overbygning i Hjernerystelse og Piskesmæld hos Santos Institute i Danmark – 2019
Body SDS uddannelse – færdiguddannet i 2019
Kursus i Energy Medicin af Donna Eden
